Det hebraiske sprog har været igennem en meget usædvanlig udvikling i historiens forløb. Efter at det jødiske folk har levet spredt uden og indenfor Israel i 2000 år, har det nærmest været uddødt, men ikke mindst ved hjælp af en enkelt mands ihærdighed er det i dag et levende sprog både skriftligt og mundtligt.
I genoplivelsesprocessen af det hebraiske sprog blev dets vigtighed for den jødiske nations overlevelse understreget. Spørgsmålet er dog, om sproget er det, der former en nation eller ej, uanset den religiøse og kulturelle vigtighed af det. Dette er det centrale problem i denne opgave, og det, der konkluderes på til sidst.
Desuden er det spændende at undersøge selve den proces, sproget har været igennem i sin genoplivelse, og hvilke personlige, idémæssige og samfundsmæssige konsekvenser, den har haft. Dette er et meget centralt emne i opgaven.
For at kunne nå ind til sagens kerne er det nødvendigt at starte med en gennemgang af den historiske baggrund for at få et overblik over, hvorfor en genoplivelse af det hebraiske sprog var så vigtig. Derefter bliver der fortalt om Ben-Yehudas personlige liv og bevæggrunde, da han var initiativtageren til genoplivelsesprocessen, og efterfølgende vil der kommes ind på de forskellige skridt, der blev taget i processen. Det vil også blive klargjort, hvorfor der selv i dag ikke er fuldstændig enighed blandt sprogforskere om, hvilken endelig form hebraisk skal tage.
