Dels som fortsættelse til avisen, og dels pga. de mange ord han samlede undervejs, udviklede Ben-Yehuda idéen om “Den hebraiske ordbog”. I sin selvbiografi fortæller han om et møde med en ven i Paris, før immigrationen til Palæstina da han stadigvæk var studerende på Sorbonne. Den dag havde han sin første lang samtale på hebraisk. Han skriver:
“… Den samtale overbeviste mig straks om, hvor svært det er at tale hebraisk, og at hebraisk er ikke egnet til at fungere som et kommunikationsredskab for alle de emner, der findes i livet. Den dag følte jeg først behovet for at danne min egen ordliste, som bedst kunne passe til en almindelig samtale. Den liste var begyndelsen til ordbogen”32
I introduktionen til sin ordbog skriver han:
“Jeg må indrømme at jeg overhovedet ikke var parat til at skabe en rigtig hebraisk ordbog, ikke med hensyn til sprogets videnskab, eller med hensyn til mit temperament. Min viden om hebraisk var nok for at kunne skrive eller tale det til en vis grad, men den videnskabelige forsknings side var helt ukendt til mig… Det var ikke pga. kærlighed til materialet, eller pga. at jeg havde megen lyst til at skrive en ordbog, at jeg ville gøre det, men fordi jeg så behovet for et talt hebraisk. Jeg tænkte på at skrive en lille bog, der ville være et hjælpemiddel til dem, der ville tale hebraisk… Jeg begyndte at søge alle vegne, og hver gang jeg fandt et ord som ikke fandtes i de almindelige bøger, skrev jeg det ned til mig selv”33.
Det blev klart meget tidligt, at en alfabetisk liste af ordene ville være unyttig til den almindelige hebraisktalende bruger, fordi mange af ordene ville være ukendte for ham, og det ville derfor være umuligt at finde dem på den måde. Ben-Yehuda besluttede så at klassificere ordene efter emner, og indenfor emnerne, at sætte ordene i en alfabetisk orden. Trænavne under “Træer”, stennavne under “Sten”, osv. Han planlagde sin ordbog så den kunne bruges af mennesker som ham selv, der kender sprogets grundgrammatik og ordliste, og som kun skal udvide deres kendskab til aktuelle ord for at kunne tale et mere flydende hebraisk.
Ben-Yehuda søgte altid at definere hebraisk ud fra forskellig tidspunkter i historien, som et sprog i fortsat udvikling. Det var kun da det blev foreslået af andre, (blandt andre “Alliance Israelit Universelle af Paris”), at han var rede til at markere de forskellige ord som Bibelske, Post-bibelsk (Mishna, Talmud og Midrash), Middelalderlig og Moderne, i overensstemmelse med grundlæggende konventioner34. Ordbogen var et gennemført én-mands arbejde, dog med forslag fra forskellige individuelle og organisationer. Som sagt havde han intet bestemt system. Det modsatte var tilfældet, nemlig at han anvendte sig selv til sit arbejde, uden nogen bestemt plan, men ud fra det, han fandt undervejs. Et af problemerne han havde var, at han ofte manglede varer og skrivematerialer. “Papir til hans arbejde samlede han fra alt han kunne finde på: breve skrevet på den ene side, tomme konvoluter, sider fra hans avis, en kvittering, sommetider også et telegram eller en bryllupsinvitation… alle var noteblade”35.
Ben-Yehuda fandt 400 rødder i palæstinensisk-arabisk og kristen-libanesisk-arabisk, hvis lignende kun kunne findes i Mishna og Talmud, og ikke i andre arabiske dialekter. Det viste, efter hans mening, at dele af det gamle hebraiske sprog overlevede og var levende. På den samme måde søgte han efter det, han mente var “tabte” hebraiske ord, hos forskellige europæiske sprog (specielt spansk, italiensk og græsk). Ydermere prøvede han også at finde sporet af moabitisk og kanaanitisk, to gamle nordvestlige semitiske dialekter, der lå tæt op ad hebraisk.
Ben-Yehuda mener at havde gået igennem 40.000 bøger og andre skrifter undervejs, katalogiseret 20.000 ord, og kopieret flere end 500.000 citater. På den måde producerede han “det mest gigantiske værk om hebraisk litteratur siden Talmud perioden”36.
- Ben-Avi “Alle Ben-Yehudas skrifter” (1941).
- Ben-Yehuda “Det hebraiske sprogs ordbog, gammelt hebraisk og moderne” (1909/1958), Introduktion.
- Ben-Yehuda “Generel Ordbog, Hel og Detaljeret, af Det Hebraiske Sprog” (Jerusalem, 1896).
- hemda Ben-Yehuda “Kampen med djævlen” (ingen dato).
- Avisen “Hashkafa” 47 (1908/1909).