Ben-Yehuda på Dansk

I 1882 grundlagde Ben-Yehuda i samarbejde med Yehiel Mikhal Pines, en berømte oplyst jøde i tidens Jerusalem, “Tehiat Yisrael” (Israels genoplivelse) samfundet. Samfundets mål var blandt andet at gennemføre genoplivelsen af sproget. “Medlemmerne… vil tale hebraisk til hinanden under samfundets møder, på markedet og på gaden, uden at skamme sig. De vil også lære deres børn sproget, samt resten af deres husstand. Samfundet vil også rense sproget for dets svagheder, og oprette det som skolernes talte sprog”¹⁶.

Fra et lokalt synspunkt, var samfundet en fiasko, da der maksimum var seks medlemmer. Samfundet mødtes hemmeligt, pga. frygten fra det traditionelle jødiske miljø, og fra de mistænksomme tyrkiske myndigheder. Selvom samfundet var meget interesseret i at opmuntre kvinder til at tale sproget, blev Ben-Yehuda, efter seks år, tvunget til at skrive: “I hele Jerusalem er der ingen kvinder der ved noget om hebraisk”¹⁷. Ben-Yehuda blev nødt til at forsætte sit korstog alene og uden hjælp, dog senere havde samfundet en god effekt overfor nogle forsamlinger, der var grundlagt med forskellige formål. En af de effekter var, at forsamlingerne blev afholdt på hebraisk.

I 1889 blev “Safa Berura” (klart sprog) samfundet grundlagt efter “Tehiat Yisrael” modellen. Den model blev basis for mange andre fremtidige samfund, både i diasporaen og i Palæstina. Grundlæggerne af “Safa Berura” var også Ben-Yehuda og Pines, men samfundet fokuseredes denne gang kun på sprogets genoplivelse.

Samfundets formål var:

• “Samfundet vil hyre kvinder der taler hebraisk, og de vil undervise kvinder og piger der er villige, og også i pigeskoler… (samfundet) vil også sørge for, at børnene i skolerne vil lære at tale hebraisk.
• Indenfor dets økonomiske rammer vil Samfundet trykke små ordbøger, der vil indeholde nødvendige ord for hverdagsbrug. Samfundet vil vælge et specielt litteraturudvalg, der vil… tjekke bøger der bliver afleveret til samfundet.
• Litteraturudvalget vil gennemsøge al den hebraiske litteratur der er til rådighed, og vil offentliggøre dem. Udvalget vil også skabe nye ord, og vil få kontakt med vores sprogs bedste grammatikere og forfattere for fælles enighed.
• Samfundet vil støtte enhver person, der gerne vil introducere sproget til sin husstand, og lover at hjælpe så meget det kan for at det vil blive nemmere”¹⁸.

Hemda, Ben-Yehudas anden kone

Man kan mærke forskellen i tonen og ånden mellem dette samfund og det første, der blev grundlagt syv år tidligere. Der er en ny tro på sprogets fremtid. Men fremskridtet var meget langsomt. Samfundets opposition kom fra Ashkenazim-grupperne i Jerusalem. De kaldte samfundet for “Safa Arura” (bandet sprog) i stedet for dets rigtig navn¹⁹. Samfundet holdt op med at fungere to år senere pga. “…årsager der har med stedets tilstand at gøre”²⁰. Eller som Hemda Ben-Yehuda fortæller, at medlemmerne var ikke seriøse nok. De plejede at komme for sent til samfundets møder, og at give forskellige undskyldninger. Andre gange mødte de ikke op pga. dårligt vejr. En af dem holdt hver gang en tale, og en anden modsagde alt hvad samfundet allerede havde besluttet²¹. Trods alle de problemer lykkedes det for samfundet at introducere sproget i nogle skoler, inden- og udenfor Jerusalems gamle by.

1. Ben-Avi “Alle Ben-Yehudas skrifter” (1941).
2. Avisen “Ha-Zevi” 19 (1888/1889).
3. Ben-Avi “Alle Ben-Yehudas skrifter” (1941).
4. Indtil i dag, vil de ultraortodokse jøder ikke tale hebraisk. De kommunikerer på Jiddisch.
5. Ben-Yehuda i avisen “Ha-Zevi” 29 (1898/1899).
6. Robert st. John “The Tongue of the prophets” (1952).