Ben-Yehuda på Dansk

Ben-Yehuda arbejdede, som nævnet før, som assistent for Dov Frumkin, redaktøren af avisen Ha-Havazzelet. Men da Frumkin ikke havde vist sig at være en stor revolutionær og meget nationalistisk, besluttede Ben-Yehuda, at oprette sin egen avis “Ha-Zevi”. Ben-Yehuda ville skabe en hebraisk avis, der både indeholdt nyheder om udlandet, og om det der skete i Palæstina. I avisens første nummer fra d. 24 oktober 1884, kunne der læses om Egypten, Sudan, Frankrig, Rusland og Argentina, såvel som om Jerusalem, Sefed, Rishon Le-Zion og Yesod Ha-Maale²⁶.

I de følgende numre begyndte Ben-Yehuda at tilføje nyheder om videnskab, kultur, medicin, litteratur og kunst. Meningen var at skabe en moderne og omfattende avis, hvor der var plads til alt, der kunne føre til sprogets genoplivelse. Avisens sprog baserede sig på det der, af Ben-Yehuda, kaldtes for “Total hebraisk”. Total hebraisk var en blanding af bibelsk-hebraisk stil og ordsamling, og den hebraiske ordsamling fra den post-bibelske (Mishna og Talmud) periode. På den måde ville Ben-Yehuda skabe “næsten et nyt sprog som vil være helt gammelt, dvs. (et sprog) i vores forfædres tidsånd, med al dets glans og ære, dets kraft og bøjelighed”²⁷.

Det “Total hebraiske” sprog skulle være enkelt og hverdagsagtigt. Det skulle være et sprog, der kunne bruges til almindelige samtaler. Det skulle være så rent et hebraisk som muligt, hvor de fleste europæiske og andre unødvendige fremmede låneord blev fjernet fra det. Nogle fremmede låneord kunne være tilladt med måde, for at vise den intime forbindelse, sproget havde med fremmede kulturer. Undersøgelser viser, at kun lidt over 2% af ordsamlingen i Ben-Yehudas avis var af fremmed oprindelse, i forhold til 14% hos de andre aviser²⁸.

Ben-Yehuda skriver:
“Vi ved at den stil er ikke ren bibelsk-hebraisk, og at det er en blanding… pga. tidens forløb, hvor store digtere og forfattere ikke er holdt op med at skrive om ethvert emne. Mange ord blev tilføjet til biblens ordsamling efter tidens behov og de nye koncepter, og mange ord fik en anden mening. Men sprogets basis er biblens sprog, og moderne hebraisk ligner meget mere det gamle hebraiske sprog fra Jesaias og Genesis, end det moderne græsk ligner Homer, Plato og Aristoteles’ sprog”²⁹.

Da arabisk var det vigtigste levende semitiske sprog til rådighed, som allerede dominerede Palæstina i dets talte form, skulle det, efter Ben-Yehudas mening, bruges som hovedkilden for dannelsen af nye ord. Men mange europæiske hebraiske forfattere kunne ikke helt acceptere hans forbindelse mellem de to semitiske sprog og folk. Trods det blev Ha-Zevi meget populær i de jødiske samfund i Palæstina, som han skriver i et af numrene: “Kun i Jerusalem blev 300 kopier af Ha-Zevi solgt, og det er vist, at for hver én der køber avisen, er der tyve andre der også læser det… Alle i Jerusalem læser Ha-Zevi, selv kvinder og børn… Af 40.000 jøder i Jerusalem, hvem… ikke læser Ha-Zevi!”³⁰.

Hvis man går tilbage til dannelsen af nye ord, skal der nævnes fire måder for orddannelse, Ben-Yehuda brugte til at berige sproget i sin avis:

• Han tog klassiske (bibelske og Mishna) hebraiske ord, som ikke var brugt i tiden, og gav dem ny mening, ofte kun med minimal forbindelse til deres originale form i de hellige skrifter.
• Han udtrak rødder fra daværende bibelsk-hebraisk, Mishna-hebraisk, bibelsk-aramæisk, Targum-aramæisk og Talmud-aramæisk, og opfandt nye hebraiske ord ud fra dem, baserede på almindelige hebraiske ordmønstre. Den metode for rodeudtrækning brugte han også på nogle bestemte bibelsk-hebraisk navneord, forudsat at de samme rødder også fandtes på de aramæiske og arabiske almindelige substantiver.
• Han dannede hebraiske ord, på basis af daværende arabiske ord og rødder, hvor han tog forskellen mellem sprogenes lyde i betragtning.
• Han dannede hebraiske ord, på basis af de europæiske sprog, og specielt på basis af latinske og græske ord der fandtes i Mishna og Talmud.

Nogle forskere mener, at det antal neologismer som Ben-Yehuda opfandt, varierer mellem 231 til 289, mens andre mener, at det rigtige antal ligger over 1000 neologismer. “Ingen af sprogets genoplivere kunne implementere så mange ord, nye talemåder og nye sprogformer, som Ben-Yehuda”³¹.

Det ser ud til at være sådan, at mens han skrev sine avisartikler og oversættelser, og undervejs mødte et koncept, som ikke kunne supplere en hebraisk erstatning, ville han søge efter én, i den hebraiske litteratur, og hvis han ikke kunne finde noget der passede, ville han selv opfinde et udtryk. Med andre ord havde han ingen bestemt plan i orddannelsesprocessen. Men med hensyn til opdagelse af ord havde han til gengæld mere bestemte idéer.

1. De sidste to var nye landbrugskolonier. I dag er Rishon Le-Zion en mellemstor by i Israel.
2. Ben-Yehuda i avisen “Ha-Zevi” 17 (1886/1887).
3. Penina Zimmerman “Fremmede europæiske ord i avisen “Ha-Poel Ha-Zair” 1908″ (1969).
4. Avisen “Ha-Zevi” 10 (1889/1890).
5. Avisen “Ha-Zevi” 6 (1886/1887).
6. Yosef Klausner, en jødisk leder i tiden “Eliezer Ben-Yehuda” – Det Hebraiske Leksikon, vol. 9.