IndledningDet hebraiske sprog har været igennem en meget usædvanlig
udvikling i historiens forløb. Efter at det jødiske
folk har levet spredt uden og indenfor Israel i 2000 år, har
det nærmest været uddødt, men ikke mindst ved
hjælp af en enkelt mands ihærdighed er det i dag et
levende sprog både skriftligt og mundtligt.
I genoplivelsesprocessen af det hebraiske sprog blev dets vigtighed
for den jødiske nations overlevelse understreget. Spørgsmålet
er dog, om sproget er det, der former en nation eller ej, uanset
den religiøse og kulturelle vigtighed af det. Dette er det
centrale problem i denne opgave, og det, der konkluderes på
til sidst.
Desuden er det spændende at undersøge selve den proces,
sproget har været igennem i sin genoplivelse, og hvilke personlige,
idémæssige og samfundsmæssige konsekvenser, den
har haft. Dette er et meget centralt emne i opgaven.
For at kunne nå ind til sagens kerne er det nødvendigt
at starte med en gennemgang af den historiske baggrund for at få
et overblik over, hvorfor en genoplivelse af det hebraiske sprog
var så vigtig. Derefter bliver der fortalt om Ben-Yehudas
personlige liv og bevæggrunde, da han var initiativtageren
til genoplivelsesprocessen, og efterfølgende vil der kommes
ind på de forskellige skridt, der blev taget i processen.
Det vil også blive klargjort, hvorfor der selv i dag ikke
er fuldstændig enighed blandt sprogforskere om, hvilken endelig
form hebraisk skal tage.
|
